Camping og bil


Gå til indhold

2006 Pompei

Campinghistorier

9-4-2006

Vi kørte fra Janderup fredag aften efter arbejdstid. Campingvognen var på slæb og det gik støt kurs syd. Vi gik tidligt i seng både fredag og lørdag – til gengæld var vi tidligt oppe og kunne udnytte de tomme veje.

Første overnatning var på en rasteplads syd for Hamburg. Vi havde smurt lækre boller med diverse pålæg i, dem spiste vi både lørdag og søndag. Vi kørte ned over det gamle DDR, vejene der er bedre og der er ikke så meget trafik. Der var lidt kødannelse ved München fordi nogle biler havde opgivet ævred, men det var tidsmæssigt ikke det store tab.

På München-Salzburg motorvejen kørte vi ind på servicestation for at købe en vignette til Schweiz til 7-8 Euro.

Et stykke nede i Italien var der fuld blus på en Ford Transitlignende genstand. Brandvæsenet var der, men det var i det nordgående spor, der var 100% spærret, så det gik ikke ud over os.

Vi kom op over Brenner uden problemer, 1340 meter over havet. Det var sidst på eftermiddagen og skyggerne var ved at blive lange, alligevel var der 26 grader ved betalingsanlægget. 10 km længere fremme, i skyggerne fra bjergene, var temperaturen faldet til alarmerende 18 grader.

Vi kørte ind på Autohof ved Brenner, men vi var enige om at fortsætte, det var for tidligt at give op for i dag. Vi fik os noget kød med noget de kaldte kartofler til, det stillede sulten og turen fortsatte sydover. Inden vi kørte videre stod jeg og beundrede en biltransport med 8 Golf´er bagpå. Et godt stykke nede i Italien ledte jeg efter en Shell på gps´en - og fandt en der viste sig at ligge i et område der var velbesøgt af gadens løse fugle.

Vi kørte til næste servicestation på motorvejen og fandt et sted mellem en lastbil og en blokvognstransport, hvor der lige kunne holde en campingvogn. Hvem holdt der også – den samme biltransport med 8 Golf´er bagpå. På grund af muddersprøjt på forskærmen kunne jeg kende den ene af Golf´erne, det var den samme transport.

Vi vågnede næste morgen med de samme lastbiler omkring os, og listede hurtigt af. Med kun små korte pauser – nu skulle vi frem til målet – ankom vi til Pompei´s campingplads Spartacus ved 15-tiden, hvor vi straks blev fortalt, at der var gratis entré i Pompei´s ruiner. Årsagen spurgte jeg ikke så meget ind til – vi skyndte os over og fik syn for sagen.

På billedet ses det mest fotograferede motiv i Pompei - Vesuv i baggrunden og en meget berømt bygning i forgrunden. Afstand til Vesuv 10 km - der burde jo ikke være noget at frygte.

Vi tog turen uden rundvisning. Den længste gade er over 1 km lang, og der er nok at se på hvad ruiner angår. Denne gade var en forretningsgade - imponerende for mig at man på det tidspunkt, år 79 efter vores tidsregning - havde gang i handlen i et sådan omfang. Uden nogen til at forklare hvad der er sket hvornår og hvad det er man ser, er det set i bakspejlet ikke så meget ved. Jeg anbefaler derfor at man køber en guided tur - man kunne vælge imellem en personlig guided tur og en tur hvor man gik rundt med øretelefoner.

Bagefter havde jeg tid til at kikke lidt på gps-resultaterne:

Tid i stilstand er excl. de 2 overnatninger vi havde på vej herned. Ellers skulle resten tale for sig selv. Dog vil jeg nævne der er en fejl i gps´en – de 2273,7 og 2259 km burde være ens – men det er de ikke. Fejl 40 … programmøren!

Benzinregnskab for den del af turen foretaget med campingvogn bagefter:



KM

Ltr

Kr.

Km/Ltr

Kr/km

228079

       

228650

52,81

510,15

10,81

 

229156

50,15

434,031

10,09

 

239726

52,15

494,03

10,93

 

230209

48,18

428,18

10,02

 
         

2130

203,29

1866,38

10,48

0,88

Et lidt dårligere resultat end sædvanligt om sommeren – jeg er ikke sikker på at dieselen lever op til sommerens standard. Alternativt har der været modvind hele vejen herned.

Dagen efter ankomsten blev brugt til at spadsere rundt i Pompei by – ikke den der blev begravet. Den har en kæmpekirke i centrum. Hele vejen ned til centrum blev vi overfaldet af handlende, der især gerne ville sælge deres bøger – som de ikke havde på dansk, så vi slap relativt billigt hver gang. Vi købte lidt i en ”99 cent for alt”-forretning og slæbte noget vand med hjem nede fra et nærliggende supermarked.

Tirsdag – var lige omkring den lokale VW-forhandler for at få han til at se på en løsthængende udstødning og når den nu var oppe at hænge – en servorem der trængte til stramning. Men de kunne først lave den onsdag kl. 8.30.

På vejen tilbage kørte vi igen forbi en bil der holdt midt i en lysregulering. Han solgte skulpturer i gips – vi købte en til 15 Euro. Nu stod vi så med problemet med at transportere den på sikker vis – forstået på den måde at den nok nemt ville kunne brække i 2 stykker. Det endte med at den kom til at ligge på bagsædet og den kom helskindet hjem.

Bagefter kørte vi på Vesuvia. Vi fandt derop – fulgte ham ”bilhandlerens” anvisninger, men den ledte os ud på en større tur, der endte på en blind vej. På vej tilbage prøvede jeg at snakke med en pige og en dreng på en scooter – de ville gerne hjælpe, men deres begrænsning lå i at de næsten ikke snakkede engelsk. Men efter et besøg i en bancomat fandt vi da en vej op mod toppen – da havde vi også forsøgt at finde - og fundet - Vesuvia på gps´en. Så kan vi lære det!


Der var ikke mange deroppe. Vi betalte 6,50 Euro pr. snude for at kæmpe os op til toppen – det var koldt for ørerne og kun for professionelle sportsfolk. Alligevel lykkedes det os at kæmpe os til toppen, hvor krateret med en omkreds på omkring 3 km afslørede, at den stadig var varm. Enkelte steder stod der røg og damp ud, og jeg mente da også at jeg på et tidspunkt kunne lugte svovl. Men der blæste en stiv pelikan, så det var svært at lugte noget. Højdemåleren stod på omkring 1.000 meter, da vi stod ud af bilen, - der skulle være ca. 1281 meter på det højeste sted. Der var vi slet ikke oppe i nærheden af, idet vi så skulle have gået hele vejen rundt om krateret – og det var der lige som ikke stemning for. Heller ikke hos mig.

Vi stred os nedenunder igen. En masse busser spærrede udkørslen. Mens vi holdt pænt i kø kørte frække italienere frækt(!) forbi – også i store kassevogne. Det blev jeg sgu lidt sur over – men der går faktisk ikke lang tid før man bliver lige så fræk som de er. Ellers kommer man ingen steder i trafikken.

Scooterne kørte slalom i trafikken – mærkeligt nok uden at der skete noget. Men det var måske bare held og en masse forudseenhed fra bilisternes side.

Det havde regnet om natten. Om det var derfor asfalten var glat skal jeg ikke kunne sige – men jeg så en scooter slå et par slag med røven under heftig acceleration ud af et lyskryds, og jeg selv kom sidelæns rundt igennem et sving med helt ufarlig fart…!

Vi endte på campingpladsen – en strækning jeg nødig ville have kørt uden gps – da der bsolut ingen skilte var at køre efter.

Onsdag skulle jeg have lavet bilen. Jeg kørte ned til dem som aftalt dagen før og var der 8.15. 8.30 blev porten åbnet og det endte så med at jeg stod og ventede på at der var en der kunne snakke udenbys der havde tid til at snakke med mig. 8.35 gik det op for dem at jeg ikke havde ”documenti” med bilen – 9.00 fik jeg at vide at de skulle have ”documenti” for at kunne lave noget på bilen.

Jeg kørte så tilbage til campingpladsen og hentede dem. Ved fornyet ankomst spurgte jeg til hvornår bilen kunne være færdig og fik at vide efter middag. Mine begrænsede italienske sprogkundskaber taget i betragtning valgte jeg at undlade at spørge dem om hvad ”express service” betød og fortalte dem ”no” og kørte igen.

Vi kørte til Napoli – ledte efter en vw-mekaniker i en del timer. Vi kørte mere eller mindre planløst rundt, fandt en Fiatforhandler hvor en pige ledte os ned til en af hendes venner, som ordnede problemet med en skrigende ventilatorrem med en oliekande. Hrmpff! Kørte så ned til en anden af hendes venner, som solgte dæk og udstødning. Vi aftalte på stort set kun italiensk at jeg skulle komme tilbage kl. 14.00 med 200 Euro, så ville problemet blive løst.

Vi ventede foran forretningen til 14.15. Så kom der en på en scooter der lignede indehaveren (lyst hår og blå øjne), som fik travlt med at ringe mens han holdt bag bilen – jeg holdt øje med ham i spejlet. Så kørte han igen. 10 minutter senere kom indehaveren med sin hjælper og den telefonringende – bror, vil jeg kalde ham – kom luskende uden knallerten. Derefter forsøgte de at prakke mig en lille potte på som mellempotte i stedet for den store der sad. Jeg meldte dem ”no”, hvorefter ejeren hidsigt kørte væk i sin Alfa Romeo. Den gamle udstødning blev taget af – ikke hjælperen, men åbenbart en tilløber – og efter yderligere over en halv times ventetid kom udstødningen. Nu ville ejeren have flere penge. Jeg var tilstrækkelig ophidset på det tidspunkt over ventetiden at jeg kunne fortælle ham i meget vrede italienske vendinger at han havde sagt at det ville koste 200 Euro og det var hvad han fik. Han viste mig priserne i kataloget, som han havde stået og bladret i for at finde den rigtige udstødning, de viste 139 Euro pr. potte, men det var jo lige som mig lige meget da han havde sagt 200 Euro (og jeg ved jo heller ikke hvor mange procenter han får). Jeg fortalte ham så at han kunne tage min bil ned, så fandt vi et andet sted – det var nok på det tidspunkt han fandt ud af at han ikke kunne hive flere penge ud af mig, for bilen blev lavet, jeg bakkede ud mens jeg betalte ham ud igennem vinduet (ikke godt – ingen kvittering hvis han skulle finde på at lave narrestreger bagefter), - og så kørte vi!

Det var en dag jeg godt ville have været foruden. Vi havde kørt en hel del rundt i Napoli og set det der nu var at se i sådan en storby - fra bilen. Mulighederne for at parkere er ret begrænsede, hvis man ønsker at se bilen igen uden skrammer. En tur med toget ville nok være en bedre ide en anden gang. Hjemvendt til Danmark fandt jeg ud af at quickpot herhjemme ville have 4.000 kr. plus minus 100 kr. afhængig af hvem man ringede til for den samme ydelse – 2 potter og en udskiftning (mellemrøret var ok).

Færdselsregler bob bob. Der køres tæt – rigtigt tæt. Man skal kende sin bils begrænsninger for at klare sig i trafikken, og man skal være heldig at medtrafikanterne også gør det. Nogle gange var det nødvendigt at slå spejlet ind for at komme forbi hinanden. En motorcykel var kørt ind i en bil, og jeg hørte en bil køre ind i en anden bil, der holdt tilbage for mig som han skulle. De holdt, så jeg få minutter efter, stille for at dele oplysninger om hinanden.

Fredag tog vi toget fra Pompei til Capri. Husker man sangen … ”det var på Capri jeg så hende komme …” – noget i den stil. Vi kan ikke helt blive enige om hvordan teksten er. Capri er en klippeø ud for bugten i Napoli. Den er 5-600 meter høj på det højeste sted, og bilerne på øen er indrettet efter størrelsen på vejene. Lastbilerne er små, posten bruger smalle elektrisk drevne køretøjer – og der er stejlt og mange trapper. Heldigvis havde vi et par flasker tysk hvidvin og et par Slot beere (til hver) med i en køletaske, så det var ikke så galt.

Udsigt fra Capri til Vesuv. Afstand 35 km til Vesuv ibaggrunden, der som tidligere nævnt er omkring 1280 meter høj.

Der er 36 km ud til Capri, og det er faktisk den afstand vulkanen Vesuv var aktiv i, da hatten sprang af den i år 79. Pompei blev begravet i flere meter pimpsten og aske, andre byer blev begravet i sten. Der findes mange bøger om emnet, jeg kan anbefale Robert Harris´s ”Pompei” og Peter Connolly´s ”Pompeji”. Sidstnævnte er med mange gode illustrationer og førstnævnte er en roman skrevet om den tid, så man får god indsigt i indbyggernes måde at leve på dengang.

Nederst hvad jeg mener med at bilerne er indrettet efter vejene. Der er en masse smalle veje på øen, så brandbilerne er klemt lidt sammen :)


Vagthunden på vores campingplads, som ligger lige nedenfor Pompei. Okay - den var måske mere hund end den var vagt :)

GPS´en mener der er 2245 km hjem. Ringvejen ved München passeres halvvejs.

I morgen tidlig starter turen, planlagt til omkring kl. 6.00. Vi står op 05.30.

Vi kom af sted 06.20 – og landede i Janderup ved 18.20 tiden dagen efter, efter at have været i banken og ude efter hunden og på Finn-In. Finn-In i Varde er en pølsebix og trailerudlejer, hvor vi prøvede os frem med lidt plankebøf, som vi nød i udestuen derhjemme.

Turen hjem var meget fredelig. Da det var påskesøndag var der stort set ingen biler på vejene. I Italien mødte vi maks. 3 lastbiler på motorvejen, og det er trods alt en tur på omkring 1.000 km.

Vi kom forbi Europabrücke, hvor vi lige måtte tage et par billeder. Et imponerende drop på 180 meter under denne byggeklods. Man kan også køre under broen, når man kommer sydfra skal man køre ud ved Shell lige før tunellen, det er en ganske flot tur. Man kan tanke i Innsbruck - det er betydeligt(!) billigere end at bruge Shell på motorvejen.


Da vi kørte ud på motorvejen øst om München var vi nået halvvejs. Også i det gamle DDR var der stort set ingen biler – alle lastbilerne holdt, lige som i Italien, på rastepladserne. Dejligt – det afspejlede sig i gennemsnitshastigheden.

Senere på aftenen – mellem vasketøjet, tømning af campingvogn, og rengøring af hunden – nød vi en flaske vin i campingvognen mens vi så Anne Pihl.

Den gode gennemsnitshastighed i forhold til marchhastigheden – der som sædvanlig var 90.x km/t – skyldes manglen på med- og modtrafikanter. Der var lidt trafik omkring Rom, men lige som på resten af strækningen ingen lastbiler. På vejen fra Verona op imod Brenner var der forbavsende lidt trafik i forhold til det vi plejer at se – den foregik påskesøndag. Påskemandag foregik fra nord for München til hjem og her var heller ingen lastbiler til at genere.

Som på udturen er 1 nats sov ikke inkluderet i ovenstående tider.

Vi havde kørt 4.800 km på triptælleren.

Regnskab diesel for hjemturen (excl. Kørsel uden campingvogn:)):


Km

Ltr

Kr.

Km/ltr

Kr./km

230749

       

231315

51,62

467,7

10,96

 

231839

48,44

419,25

10,82

 

232365

50,33

424,27

10,45

 

232839

49,03

379,17

9,55

 

2090

200,02

1690,4

10,45

0,81

Bemærk at jeg tilsyneladende har kørt mindre km end det gps´en viser - det skyldes at min km-tæller i bilen viser for lidt.

Den dårlige økonomi på den sidste tankfuld skyldes stærke vinde (det sker tit når vi nærmer os Danmark og dermed Vesterhavet) – samt at vi kørte rundt i lavere gear ved afhentning af hund og mad).

Den opmærksomme læser vil se at der er forskel i km-tallet hjem og herned. Det skyldes bl.a. at jeg ikke har tanket da jeg kom derned og ikke har tanket før jeg begyndte at køre hjem.

Forside | Campinghistorier | Nürburgring | Club Golf Danmark | DCU | Mine campingvogne | Mine køretøjer | Navigation | Trailer | Pudset træhus | Links | Kontakt | Blog | Lov og Uorden | Site Map


Retur til indhold | Retur til hovedmenu