Camping og bil


Gå til indhold

2010 Nürburgring

Nürburgring

Nürburgring 2010-07-01

Pakning af bil og campingvogn startede dagen før afgang. Jeg hentede ungerne og vi kørte sydpå.

Bilen var blevet lavet, ny kobling, tandstangsstang, kilerem og nye højttalere. Der var lidt "klikkeri", når jeg kørte over en forhøjning, f.eks. en kantsten, men jeg kunne ikke lokalisere problemet, så ... bilen har kørt 330.000 km.

Efter et besøg på vores lille diskrete landhandel umiddelbart syd for grænsen i Padborg virkede radioen så ikke! Ikke at gøre ved, man var vel på vej sydpå!

I tunnelen i Hamburg var højre spor, som det tit er, totalt spærret af lastbiler, jeg tog andet spor trods overhaling forbudt for "vogntog", og dét er noget der virker! Man skal bare huske at flette hurtigt ind, når man når tunnelen, da der er tv-overvågning dér.

I tunnelen lød lyden af sirener pludselig, vi kørte ud så midterstriben var fri og frem kom en mc-strømer alt hvad de blå blink kunne bære ham.

Lige på den anden side af tunnelen holdt han foran en bil, og køen blev opløst.

Motorvejen mellem Hamburg og Bremen var præget af vejarbejder, men det sene tidspunkt – vi kørte vel igennem Hamburg ved 18-19 tiden gjorde at det gik faktisk godt.

Retningspunkt var et museum i Recklinghausen, hvor en Citystromer stod udstillet, men der var ikke plads til parkering ved museumet – og slet ikke med cv – så vi kørte videre til vi fandt en lukket servicestation, hvor vi gjorde holdt for natten. Vi sov alle fint!

Næste morgen tankede vi – vi havde et fint snit – men da jeg skulle betale med det fine shell-kort jeg havde fået, så var det ikke muligt. Spørg mig lige om jeg var sur på Shell! Sørme om ikke Shell havde givet mig et kort, som ikke kunne bruges i udlandet! Først havde jeg i mange år et Euroshellkort, så blev vi tilbudt et Shell Mastercard med Citibank - og så tilbød de pludselig ikke denne mulighed mere. Og kunne man så få sit Euroshellkort igen? Nej - det tilbød de ikke til privatkunder! %&/¤% Shell!!

Vi besluttede os for at droppe museet og kørte direkte til Hagen Arlt i Dortmund. Ham havde jeg mødt i 1989, da han kørte VW Golf CItystromer i Emmen ved Luzern i Schweiz i forbindelse med "Grand Prix für Electrofahrzeuge" . Jeg havde taget noget video med ham, interviewet ham m.m. – det kunne han nu ikke huske, men han var meget venlig og bød på Cola og kageværk – når vi nu ikke drak kaffe :). Han tilbød at vise rundt på Nürburgring næste år, når club Golf Danmark skulle herned igen, på steder hvor man normalt ikke kom som almindelig besøgende. Han tilbød mig forskellige ting, bl.a. et rat fra hans første GTI, men jeg takkede nej. Til sidst kom han med en glasdims fra Emmen forestillende det mærke løbet blev kørt under, han havde vundet den under et løb, den blev jeg meget glad for.

Grunden til hans gavmildhed var nok at jeg havde givet ham en DVD med 2 timers ”udsendelse” fra Emmen, herunder et interview jeg lavede med ham og hans mekaniker. Han kunne ikke huske det. Men han lovede at give clubben en rundvisning på Nürburgring i 2011 - han færdes husvant rundt på banen og kender alle der, han har bl.a. kørt veteranrace, så det glæder vi os meget til.

Bagefter kørte vi de resterende ca. 200 km til Nürburgring, hvor vi indkvarterede os på Camping am Nürburgring. Jeg gør det aldrig mere – man betaler for 2 dage selv om man kun er der en. Optrækkeri. Næste gang vil jeg læse om prisen på overnatninger på nettet, før jeg tager på de efter danske forhold normalt billige tyske campingpladser.

Der var således heller ikke meget diskussion med mig selv om jeg skulle blive en eller to dage dage – den sidste dag bliver overnatning foran hotellet Hohe Acht fra fredag til lørdag, hvor de andre ankommer.

63 Euro for en overnatning! De måtte bøde en lille smule ved at levere en masse strøm til os :)

Vi kørte lidt rundt omkring Nürburgring, så på zufahrt-området (det er der hvor turister starter deres runde) – der var bl.a. en Audi R8, der gjorde sig bemærket (ved at være lækker at høre på). Bagefter fandt jeg en pizzabiks på gps´en 20 km væk – den viste sig at være lukket, så det blev McDonald fra samme by (Mayen). Bagefter kørte vi på campingpladsen.

Undervejs har det vist sig at radioen godt kan spille når venstre bagdør står på en bestemt måde! Men jeg havde ikke værktøj eller tid eller lyst til at se på det. Men irriterende er det ikke at have en radio ”dabei”.

Aircon´en havde kørt hele dagen i campingvognen, så den var kølet godt ned, da vi kom hjem her til aften. Det har været nogle varme dage - jeg har set termometeret på over 40 grader på motorvejen. Vi kan ikke klage over vejret, men vi kan klage over varmen :)

Dagen efter var vi på Ringwerk.
Det er en udstilling omhandlende Nürburgring. 19,50 Euro pr. snude – pissedyrt i forhold til det man fik for det. Men der var lidt spas derinde alligevel ..

Bemærk lastbilen hængt op i hydraulik - og bemærk spillemaskinerne, der er stillet op i en halvcirkel omkring lastbilen. På spillemaskinerne kunne man øve sig på Gran Prix banen i at køre race i en lastbil. Når man så havde øvet sig nok, så kunne man hoppe op i lastbilen og prøve at blive smidt lidt rundt på banen af de andre "medkørende". Som det ses på videoen, så giver det anledning til både grin og gråd. Det er Daniel bag rattet.

Min hjerne blev godt snydt, jeg var helt sikker på jeg kunne mærke accelerationen og opbremsningerne, det kneb lidt for ungerne. Men hvad ved de også om biler! :)

Bagefter kørte vi i Lidl i Adenau, hvor vi handlede det mest nødvendige – bolscher og så´en :). Vi kikkede ned forbi på banen igen, hvor vi snakkede med nogle campister, som lå i nærheden af banen. Store og små veje smyger sig omkring Nürburgring, der med sin længde på over 20 km dækker et stort område. Campisterne lå gratis til stor "ärger" for campingpladsejerne – men med 63 Euro for 2 dage – så er de sgu selv ude om det! Selv om jeg tror at det måske kun er Camping am Nürburgring, der kører med de ågerpriser.

Og nu sad så igen i en kold campingvogn. Udenfor var der over 30 grader. Men det var tid at forlade campingvognens kølige tilslutning til 230V. Vi kørte over på en græsmark i nærheden af banen, hvor vi overnattede sammen med et par andre campister. Gratis - fik jeg nævnt det? :)

Det var også denne aften og nat resten af club Golf Danmark hurtigt men søvnigt bevægede sig ned igennem Tyskland for at tjekke ind på Hotel Höhe Acht ved Nürburgring. Vi mødtes med dem der - efter en god nats søvn.


Povl - min bror - sendte en sms, at han var på Hotel Höhe Acht kl. 07.00, så vi kom i omdrejninger og landede derovre ca. 07.15. Vi startede nede i en dal, og bilen var 1,3 km om at gå op på 90 grader. Hvem siger det tager flere dage om at køre en TDI varm? Jeg kan dog godt køre 20 km om vinteren, hvis jeg kører med lave omdrejninger (<80 km/t i højeste gear), og så behøver temperaturen ikke nødvendigvis at være nået helt op på de 90!

De andre havde kørt hele dagen, men de var klar til action, så vi kørte ned til vores Pølsevogn, hvor vi så Gran Prix. Pølsevognen ligger på en af de store pladser, hvor folk kommer dryssende i deres biler, kikker lidt Nürburgrace, kører en pølse eller 2 ned med lidt drikkelse - og så videre til næste stop. Et fjols i en BMW skulle lige vise sig og gav den gas, så støv og skidt stod ud over området - det blev straffet, da pladsen overhovedet ikke er jævn, så da frontspoileren kørte i gruset kunne han lære det - det var ikke sjovt længere.

Jeg målte hastigheder på flere af bilerne meget tæt på 280 km/t. Bilerne lød meget effektive ved den hastighed, som om de forsøgte at plage livet af sig selv. De små Suzuki´er lå lige over 200 km/t. De lød knapt så effektive :)

Efter Grand Prix var overstået, kørte vi lidt rundt og landede på Pizzeria Giulia i Breitscheid (Adenau) sammen med resten af clubben. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, der var mange der kendte hinanden og indehaverne. Vi spiste vi lidt pizza for billige penge, vi kørte så til Adenau centrum efter lidt penge og tilbage på hotellet - efter igen at have set os lidt omkring. Det er et hyggeligt område at køre i :). Turens første skylle kom mens vi spiste pizza, det var tiltrængt. Det har været nogle varme dage. Torden og lynild blev skyllet ned med en enkelt øl.

Uvejret afstedkom snak om at man i hvert fald ikke skulle ud at køre på banen, når der var sådan et føre - banen blev umanerlig glat når der havde været solskin i længere tid. Dét kendte jeg og havde respekt for - jeg havde set den samme situation i Jugoslavien for mange år siden, det var brun sæbe ...

Vi måtte op og se om der var nogen der kørte i det føre :)

En Fiat Punto kom i et langt skred, som endte med en tur i rækværket og kørte rød maling op ad rækværket i Breitscheid. Ambulancen kom (jeg tror ikke der var sket noget), Abschläbdienst blev også tilkaldt, men da var vi på vej væk. Ved hver af disse foranstaltninger er der efter hvad rygtet sagde penge i kassen til Nürburgringen.

Hvis man skal på ringen, skal man huske en stol at sidde på der ikke fylder ret meget når den er pakket i bilen - og som ikke vejer ret meget, når man går med den på de lange strækninger, man sagtens kan udsætte sig selv for for at komme til at gå for at nå de gode eller lidt mindre kendte steder på ringen.

På Nürburgring er nogle BMW´er sat op og kører taxaturer rundt på ringen af erfarne kører. De administrer 500+ HK og er udemærkede ratbestyrer :) Turene er mægtig populære, og skal bestilles lang tid i forvejen på nettet. Det gælder om at have tålmodighed og være heldig, hvis man vil med på køretur.

Dagen for turen på ringen var opringet – brormand skulle starte med at køre en tur med Sabine på ringen, det var tåget og vådt – men det var med fynd og klem. Der blev kørt både sidelæns og stærkt og smilene var store, da de steg ud af bilen.

Anders havde fyret op under den kører, da var politimand i sin ”fritid”, han fortalte vidt og bredt om bilen, hvilket var meget tilfredsstillende for de 3 ”indsatte”. Igen store smil da dørene gik op, selv om de skulle forlade bilen. Det er køreren længst til højre.

Da vejret var blevet bedre, måtte vi jo selv ud at køre. Ikke fordi jeg havde lyst, men Simon pressede på, og så følte jeg mig forpligtet til at købe nogle billetter :). Første tur gik rimelig langsomt, jeg havde lidt svært ved at relatere PS3-banen på Need for Speed Shift, men efter 4. gang var der fart på. På et tidspunkt kørte jeg om kap med en motorcykel, han kørte klart hurtigere på langsiderne, men i svingene bed jeg mig fast i hans nummerplade. På et tidspunkt slap banen op for sving og han forsvandt ud i horisonten. Langsiden var nået og det er her man lige har mulighed for at tage det roligt det sidste stykke, så bremserne kan komme ned i temperatur.

På en bestemt strækning på banen nåede min topspeed jf. gps 198 km. Det var inde midt på banen, hvor det gik nedad og derefter stejlt opad og til venstre. Jeg ved ikke hvor mange G-kræfter man bliver udsat for her, men jeg har på ingen måde været i nærheden af den slags på de mange rutsjebaner jeg har prøvet rundt omkring i Europa. Og de har mig bekendt maks. 5G.

Jeg havde sat indetemperaturen til 18 grader på klimaanlægget – ikke desto mindre svedte jeg som en hest, da jeg havde gennemført de 4 omgange. Pyh ha – lysten til at køre stærk var væk som dug for solen.

Man er træt efter sådan en gang race – og bilen havde det faktisk heller ikke for godt. Jeg kunne høre nogle knæklyde henne foran derhjemme, som var der en sjælden gang i mellem og jeg havde en mekaniker til at undersøge det, men han kunne ikke finde årsagen. Det er jeg imidlertid ikke i tvivl om at han kan nu, da de er der stort set hele tiden når bilen kører i friløb. Jeg havde mistanke til stabilisatorbøsning, før jeg kørte hjemmefra kom der nogle sjældne lyde fra forhjulene når man kørte over bare en lille kant - turen gik omkring club Golf Danmarks sponsor i Flensburg, AZF i Langballig, hvor jeg fik skiftet olie og stabilisatorbøsninger. Vi nyder godt af de gode procenter vi får der - på de i forvejen meget lave tyske priser.


På vej fra Wehrseifen ned mod Breidscheid. Breidscheid er en del af byen Adenau, hvor vores pizzaria ligger. Der kan man sidde og nyde de mange lækre biler, ikke alene fra vores pizzaria men også fra is-bar. De fleste har lært at køre pænt her, så der er tid til at studere bilerne :)

Bemærk bakken i baggrunden, Ex-mühle, som er en af de stejle stykker på Nürburgring. 17% er da en slat, selv om den er hurtig overstået i bilen. Nedenunder er der zoomet ind på Ex-mühle.

En af bilerne, der deltog i grand prix - den sendte hver eneste omgang et par flammer bagud i dette sving. Underholdning på topplan :)

TilbagePlayNæste

Tryk på tasterne herover for at se flere billeder :)

TilbagePlayNæste

Nürburgring - vi ses i 2011 :)

Forside | Campinghistorier | Nürburgring | Club Golf Danmark | DCU | Mine campingvogne | Mine køretøjer | Navigation | Trailer | Pudset træhus | Links | Kontakt | Blog | Lov og Uorden | Site Map


Undermenu:


Retur til indhold | Retur til hovedmenu