2011 Asnæs træf - Camping og bil

Search
Go to content

Main menu

2011 Asnæs træf

Club Golf Danmark

Asnæs 2011

Man skal godt nok tidligt op for at komme til træf på Sjælland. Allerede 04.15 larmede mobilen og så var det med at komme op. 1 times tid senere gik det derud. Solen var ved at komme frem, hvilket irriterede mig lidt fordi man fik den jo lige i i hovedet, når man kører mod vest på den tid af dagen. Men hurtigt røg vi ind i noget morgentåge og det kneb med at se broen, da vi passerede den. Storebælt burde sørge for at man kan se broen, når man nu betaler en formue for at køre over...

Vi ankom ved 09.30-tiden - der var allerede ankommet en masse og der blev især gjort klar til rallyprøven, hvor man imod en betaling på 200 kr. kunne få en tur i en af bilerne - som passager. Det var helt igennem fuldtbefarne rallykører der øvede sig med nye co-piloter og jeg står inde for, at der var fart på og der blev kørt snævert.


En af de første biler der gjorde sig bemærket straks ved ankomst, var denne nummerplade, der godt nok så lidt udenlandsk ud. 7 i´er, som har givet anledning til mangen en undersøgelse, også under Wörthersee træf. Ejeren var på et tidspunkt blevet standset ved en grænseovergang af adskillige patruljevogne, hvor de medfølgende betjente ikke rigtig troede på at dét kunne være en nummerplade. Men den er go´ nok! Tidligere på dagen - før vi kom - skulle der også have været en bil til stede med 6 i´er på nummerpladen.







Et kik ind i - svjh - en Golf Kitcar. Den har kørt rally i det virkelige liv og den var efter min mening den bil der klarede rallyprøverne mest spektakulært, ikke mindst takket være den i bogstavligste forstand svedige chauffør.

Skønt en del af en rallybil er gammeldags teknik - således er ABS et ukendt begreb i denne verden - så er motorstyringen et helt andet bekendskab. Og i modsætning til ude i det virkelige liv, så har chaufføren her ingen hæmninger med at indstile diverse parametre for at sikre sig hurtigst mulig fart i køretøjet.

Der var stillet et par Bluemotion biler til rådighed af forhandleren i Asnæs i form af en Golf og en Polo. Søgningen var efter mit skøn større end sidste år, men det skyldes formentlig også at det var en konkurrence, og at der var præmier involveret i det. Ikke desto mindre var det folk fra clubben, der løb med alle præmierne - der var præmier til 1. og 2. pladserne - og der var rigeligt af dem. VW-trøjer, vw-dyr, vw-caps m.m.m. Tak for det - især det der tilfaldt mig :)


Jeg skulle nok lige have været omkring standen, hvor man kørte "terrænkørsel" i en Anorak, fordi da jeg kom hjem opdagede jeg at min arbejdsplads havde besluttet sig for at købe disse som afløsning for vores Mercedes GD. Men da den (arbejdspladsen) ikke rider samme dag som der er sadlet, når jeg det nok næste år :).

De lokale spejdere havde banket en pølsevogn op i hjørnet af spiseområdet, hvor der blev solgt rigeligt med pølser. Vejret var faktisk fint det meste af dagen - nogle kunne godt se de havde gået rundt i solen hele dagen, da de kom hjem.

Et rockband ved navn Funky Monks (funky munke!) havde taget opstilling i et andet hjørne og var glimrende underholdning for de fremmødte.

Skulle man have malet lidt på lidt af bilen - eller hele bilen - så var der også mulighed for det. Her studeres nogle af mulighederne af en interesseret træfdeltager. Det så jo godt ud det hele :)

Der var derefter cruise i området - så vidt jeg kunne bedømme var det nogenlunde samme tur som sidste år, dog kørt baglæns. Vejret var blevet lidt vådt og diset, men det var sjovt igen at se hvor bakket Danmark alligevel er visse steder. Når man er vant til vestkysten, så er det jo bakket stort set alle steder :)

John og Simme - og det er faktisk far og søn - havde fået banket et rigtigt godt træf sammen, vi glæder os til næste år :)

Nogle jyder siger at Storebæltsbroen er lavet så vi hurtigt kan komme hjem. Andre siger at det er godt den er der, fordi så kan man kommme hurtigt til træf. Jeg holder med dem alle sammen :)

På vejen hjem var der godt med køkørsel - 40-60 km/t, så frem for at trække det ud kørte vi ind omkring grillbaren i Gundestrup og fyldte op. Mens rækken af biler fortsatte forbi i den times tid vi var der, fyldte vi lidt på og undrede os over fiskene i den nærliggende "Nordkanalen", som morede sig med pommes frites og brød, som gæsterne venligst havde smidt ud til dem. Affaldet fik sig en ordentlig tur i vandet :). Der ville have været masser af muligheder for dem der havde lyst til at løbe rundt med en fiskestang i hånden.

Da vi kørte igen var strømmen af bilister taget lidt af, og snart var vi på vej over jydebroen :)

Ses vi næste år?

"Det tror jeg nok vi gør".

 
Back to content | Back to main menu