2012-1 Rubicone - Camping og bil

Search
Go to content

Main menu:

2012-1 Rubicone

Campinghistorier

Camping Rubicone 2012

Det var endeligt blevet rigtigt sommervejr i Danmark, da vores ferie begyndte 19. august 2012 - efter arbejde. Vi måtte begge arbejde igennem i weekenden. Denne søndag var jeg hjemme fra arbejde kl. 20.15 og Inger kl. 23.30 - så kl. 23.57 gik turen lystigt ud på motorvejen og ned igennem Tyskland. Ved 04.30-tiden kørte vi ind på Brunautal - der havde ikke været meget trafik, hvilket skulle vise sig at være kendetegnende for hele turen til Rubicone. Vi blev overhalet omkring 10 gange fra Padborg til Hamburg, så der var forbavsende lidt trafik hele vejen og det var sjældent det var nødvendigt at gå af fartpiloten - ikke engang igennem røret i Hamburg. Som sædvanlig lå min marchhastighed på 89 km/t. Kl. 04.15 blev min den sidste bevægelse registreret på GPS´en inden vi gik i seng.

Dette var turen den første nat. Jeg var frisk som en havørn og havde egentlig ikke lyst til at krybe til køjs - men der sad en ved siden af som det kneb med at falde i søvn til den beroligende behagelige støj fra dieselhestene, der arbejdede lige uden for forruden.

På turen var der faldet lidt vand fra himlen - lad os kalde det antydning af regn. Men ret hurtigt efter ankomsten til Braunautal stod himmel og jord i et og Tor for hen over himlen. Vi faldt i søvn på trods af den høje temperatur - der var 23 grader i luften omkring os, men der var masser af plads på rastepladsen. Lige som mellem bilerne på motorvejen.

Næste morgen var temperaturen var ikke faldet og på radioen blev der snakket om temperaturrekorder - akkurat lige som i Danmark, som dagen før vi kørte til Italien havde haft en temperaturrekord. 38 grader snakkede de om på tysk radio - det skulle vise sig at være nemt at slå, da vi kom til Italien, hvis ellers udetemperaturen i en Golf kan indføjes som en officiel rekord i annalerne.

Næste morgen vågnede vi af os selv, fik noget morgenmad og kørte videre kl. 10.06. Som sædvanlig, når jeg skulle køre på eller hjem fra ferie, var mit adrenalinniveau højt og det er næsten umuligt for mig at blive søvnig. Stik modsat til dagligt :) Jeg kører sjældent når det er mørkt når jeg kører på ferie, fordi jeg gerne vil følge med i landskabet omkring mig - dette har altså været en undtagelse (som oftest sker nord for Hanover, fordi landskabet der er forholdsvis kedeligt.

Før det hele går op i kortvisning, vil jeg gerne lave en reklame for min nyeste gadget - udlæsning af data direkte fra bilens computer/motorstyring til min telefon. Jeg har drejet telefonen over til ære for kameraet, hvor man med min opsætning kan aflæse volt, load, turbotryk, MAF og motortemperatur ud. Mange flere muligheder er til stede, afhængig af bil (herunder årgang) samt telefon(herunder årgang :)).

Motortemperaturen har man i forvejen i bilen, og er ikke interessant, vil mange nok argumentere. Men dels tages temperaturen ikke fra den samme føler, dels er motorstyringens udlæsningstemperatur ikke den samme som den originalinstrumentet får. Motorstyringens temperatur (dvs. den på telefonen) kan suse op og ned imellem 75 og 112 grader hvor bilens instrument viser 90 grader plus minus 0 grader, og så bliver man jo ikke bekymret (det er der så nok heller ingen grund til). Det skulle vise sig at over Brenner når motorstyringens temperatur når 117 grader (og brændstofforbruget ligger på 4 km på literen med 4. gear lagt ind og omkring 2.000 omdrejninger), så står bilens temperaturmåler (der som sagt "altid" står på 90) på 110 grader. Enhver kørsel med fuld gas giver anledning til en temperaturstigning i motorstyringens udlæsning - når udetemperaturerne er så høje som de er (35 i denne situation - senere på turen 43 grader).

Load viser hvor meget motoren er belastet - i princippet hvor meget speederen er trykket ned, i forhold til motoromdrejninger. Den ryger forholdsvis hurtigt på 100% ved lave omdrejninger (lige som et vacuummeter i en benzinbil).
Volt giver sig selv.
Turbotrykket lå på 0,5 det meste af tiden.
MAF fortæller hvor meget luft der suser forbi denne, det lå på omkring 40-45 g/s, men kunne ved fulde omdrejninger og fuld "skrue" bevæge sig op over 130.

Denne gadget kan meget mere end jeg kort har fortalt her.

Du kan købe den her til din Android telefon:

https://play.google.com/store/apps/details?id=org.prowl.torque&hl=en

Du kan se et eksempel - gentager: eksempel - på dens brug her, hvor du optager ud af vinduet samtidig med du læser data ud af OBD-stikket - en feature der kan bruges hvis du udsættes for et uheld og modparten lyver om uheldet:

https://play.google.com/store/apps/details?id=org.prowl.torque&hl=en

Her et eksempel - gentager: eksempel - på hvordan jeg har brugt den på turen herned:

http://www.youtube.com/watch?v=bbJMHZv7OEA

Der er - næsten - uendelig mange måder at sætte den op på, fordi det bl.a. afhænger af både bilens og telefonens årgang samt dine preferencer. Man kan vælge imellem forskellige instrumenttyper, farver alt efter din bils egne instrumenter samt størrelsen på hvert enkelt instrument.

Vi bevægede os sydover - trafik var der selvfølgelig, men det var stadig sjældent jeg blev nødt til at gå af fartpiloten.

I løbet af dagen lavede vi en aftale med Ole, som egentlig havde tænkt sig at støde til os på Camping Rubicone - men efter at have kørt til Mayrhofen ved Zillertal i et stræk i hans Peugout, synes han det var for langt at køre til Rubicone, så vi aftalte så at mødes ved et væltet hus i Østrig.

Vi tankede efter 615 km i Felsberg, mellem Kirchheim og Kassel. Egentlig for langt fra motorvejen - omkring 5 km, så det husker vi lige til en anden gang. Ude på motorvejen holdt vi igen en lille pause for at få noget i kråsen.

Kassel Bakker - de kan ikke ses på et landkort, og det er der en grund til. De er intet - heller ikke for en bil med campingvogn. Det skal aftenens oplevelser bevise - fordi pludselig stod vi på ukendt område på den forkerte side af et skilt med - ikke med anhænger forbudt over en eller anden vægtgrænse (750 kg er set andet sted i Østrig) - men med anhænger forbudt! Og det gik stejlt nedad. Nedad kan man som bekendt altid komme - men bagefter går det opad. Kassel ... zero Problema!

Efter at vi havde sovet første gang, kørte bilen væsentligt længere på literen end den havde gjort om natten. Jeg tænker at vinden har skiftet retning i løbet af morgenen - i hvert fald startede vi godt ud med 12 på literen i stedet for 9.5 - 10 km/l. Men de sidste km i Østrig ødelagde noget af det snit. Mere om det senere.

På rastepladsen faldt vi over disse 2 transporter. Jeg er ikke gammel nok til at kunne huske den slags biler som andet end "veteranbiler", men mens jeg stod med kameraet i hånden kom der en tysker hen for at fortælle om hans oplevelser i disse biler. Han blev lidt skuffet da han fandt ud af at jeg blot tog billeder :) Efterhånden som jeg er blevet ældre, interesserer gamle biler mig mere og mere - men mere på grund af minderne, fordi jeg har sgu ikke lyst til at køre i dem (og da slet ikke set fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt). Jeg mindes fra de gode gamle dage en Lloyd, som stod bag mekaniker Svendsens værksted i Overlund. Sådan en tror jeg ikke jeg har set siden.

På lang afstand lagde jeg mærke til ekvipagen ovenfor - den campingvogn var underlig tæt på forankørende! Jeg blev noget overrasket, da jeg så den var koblet sammen med en trækker-trailer. Kan det mon være lovligt?

Lastbilen var hollandsk indregistreret.

Videre venstre om München på omfartsmotorvejen. Der er ingen hastighedsbegrænsning og da der heller ikke var mange biler, kom der en del biler forbi med temmelig høj hastighed. Vel rundt om München kørte vi 15 km sydpå imod Salzburg og drejede så af motorvejen - retningspunkt forbi Tegernsee og Achensee. Men først ind på en rasteplads for at .. raste lidt :)

Godt man har campingvognen med, så behøver man ikke tænke på om der er toilet på "stoppestedet" :) Da vi steg ud af bilen, kunne vi høre køerne nede på marken - de har bjælder på. Jeg har ladet mig fortælle at køerne har bjælder på efter rang - førerkoen har den største. Så er det nemt for bondemanden at finde denne og lede den i den retning han gerne vil have resten skal bevæge sig. Så følger resten automagisk med  :)

Det var en kedelig lille rasteplads, som de fleste helst kørte forbi.

Der var ingen affaldsbøtter eller bøtter til affald. Dette blev løst på anden måde. Måske kommunen skulle overveje at smide en skraldespand der når de nu alligevel på et tidspunkt bliver tvunget til at hente det affald de ikke henter?

Vi kørte nu videre. Det jeg vidste var, at der kun var en vej - over den Tysk-Østrigske grænse og videre. Vi kørte forbi Tegernsee på højre hånd, på et tidspunkt dukker der pludselig skilte op som fortæller om maks 2.5 meter i højden og der var også en breddebegrænsning, som vi dog ingen problemer havde med - og som jeg derfor ikke kan huske, samt en masse bynavne jeg ikke kunne huske 2 sekunder efter jeg havde set dem - i mørket nåede jeg knapt at læse dem. Jeg mente at kunne huske at campingvognen er 2.54 eller 2.56 meter høj, men vi havde jo også air-con og TV-antenne på taget. Vi drejede væk fra vejen, langs med den vej vi fulgte, igennem en lille by og ud på den anden side. Havde vi klaret problemet?

Nej - pludselig var skiltet der igen. Vi kørte videre, det var blevet mørkt, men vi kikkede efter nogle vi kunne spørge. En bilist var ved at bakke ud fra en privat grund, jeg stoppede op og spurgte hende, men hun viste ingenting - men vi kunne da lige vende og køre ned til politistationen 500 meter længere tilbage. Vi skulle måske køre flere km før der var plads til at vende, - og gå tilbage til politistationen .. nahh ... vi kørte videre :)

Skiltet kom igen - og så kom der et vejarbejde, som vi stoppede ved (rødt lys). Jeg fik spurgt en bilist, som indhentede os i samme øjeblik vi stoppede, og det viste sig at højdebegrænsningen og breddebegrænsningen var gældende for en sidevej, som ikke førte til Østrig, så vi kunne trygt fortsætte. Vi fortsatte igennem vejarbejdet - der var ikke efterladt meget plads i siderne, når vi trak campingvognen igennem. Dette gentog sig lidt senere. Men pludselig kørte vi forbi de gamle toldbygninger og det begyndte at gå nedad. Østrig!

Vi kørte forbi Achensee by night. Die Polizei holdt tilbage ved en sidevej og kørte efter os. Jeg holdt bilen på 70 km/t på fartpiloten, da der var periodevis begrænsning på netop denne hastighed. De kørte bag os i 5-10 minutter, men stoppede så da der pludselig lå noget på vejen. Et tæppe eller lignende.

Få minutter efter viser GPS´en os af Bundesstrassen - en slags tysk hovedvej - ned over en jernbaneoverskæring og samtidig med går det stejlt nedad. Imellem den flok skilte der var der, er også et anhænger forbudt skilt. Jeg stiftede senere bekendtskab med flere andre steder i Østrig, hvor "anhænger forbudt" først var noget man blev gjort opmærksom på, når man har drejet. Smart!

Nå - det gik som sagt ret stejlt nedad, og der var godt nok et par steder hvor der ville have været plads til at vende hvis det ikke havde været på grund af højdeforskellene. Jeg holdt ind til siden og lod de bagvedkommende køre forbi og kørte så ned og drejede til venstre, ind af hvad der lignede en smal vej - men som viste sig at være en bred opkørsel til 2 huse. Jeg bakkede tilbage til vejen igen, men det var mørkt og jeg kunne hverken se kuk eller bæ bagud. Vi stoppede nede ved vejen. Det ville tage gevaldigt på min kobling at sætte igang på en sådan stigning, og der var ikke plads til at sætte campingvognen på tværs, så jeg nemmere kunne sætte igang.

Jeg kunne ikke ringe efter en ven, men der kom en - i form af en kvindelig beboer, der ret hurtigt fattede hvad det drejede sig om. Hun ville vide om jeg kørte efter GPS - ja, det kunne jeg jo kun bekræfte. Hun viste mig en tur rundt om "blokken" - på gåben, hvilket var igennem en gårdsplads, ud på bagsiden til en anden vej - og så kunne vi komme videre derfra. Great :)

Jeg satte mig ind i bilen og fik den i gang op imod gårdspladsen. Det gik ganske langsomt under 1.400 omdrejninger, men så får motoren relativt hurtigt kræfter, så ved 1.600 omdrejninger kunne jeg slappe af i min højre fod. Rundt om "blokken", igennem gårdspladsen, ud på den tilstødende vej, forbi en parkeret bil og til højre på en mindre vej, som gik igennem byen, langs med den hovedvej vi skulle have været blevet på. Og så ud på hovedvejen igen.

Så havde jeg også prøvet det. Men kære læsere - I kan nok se hvorfor Kassel Bakker aldrig kan blive et problem for et campingvognstog, uanset størrelse. Jeg husker dog stadig hvordan min daværende Mondeo begyndte at sætte ud på vej op af en stejl bakke før Kassel Nord, hvor jeg plejede at køre af for at tanke - der var simpelthen ikke nok brændstof til pumpen til at den kunne pumpe noget til motoren, selv om der stadig var en del brændstof tilbage - men det er en anden historie med en anden lære: "Kør ikke med lidt brændstof i tanken på en stejl stigning" :)

Jeg vil dog så vidt muligt også undgå at skulle sætte i gang fra 0 km/t på de stejleste bakker i Kassel :)

Vi kørte videre imod vores mål. Vejret var begyndt at vise sig igen - det sker jo ret tit i Alperne at der bliver Tordenvejr om natten dér, det er også derfor jeg i de fleste tilfælde behændigt undgår at campere ved Gardasøen - så hellere videre, så man er sikker på godt vejr.

Vores prøvelser var ikke forbi endnu, fordi gps´en bad os dreje ind på adressen for tidligt, så vi endte inde på en byggeplads, hvor der ikke var meget plads til at vende. Heldigvis var det en disciplin jeg havde øvet, da jeg i 1997 fik den første campingvogn, så jeg fik drejet vogntoget rundt på så lidt plads som muligt og uden at komme ud i det sand, der var på stedet. En vending med en campingvogn behøver ikke tage mere plads end en bils vendediameter - forudsat man kan lade campingvognens bagende "hænge" ud over vendediameteren.

Vi ankom til det omvendte hus - vejret var stadig af pommern til, men huset så godt ud badet i projektører. Man kan læse om dette omvendte hus flere steder på nettet, bl.a. her:

http://www.ibtimes.co.uk/articles/338277/20120508/upside-down-house-austrian-village-wows-tourists.htm

Der er flere af slagsen spredt over Europa.

Det var faktisk et imponerende skue i projektørbelysningen.

Det væltede hus, das verkehrte haus, the upside down house, kært barn ... i dagslys.

Min ven helt tilbage fra min barndom kom forbi med "Semmeln", hunden Rex havde han dog ikke med. Han var kørt til Østrig nogle dage tidligere for at se hvordan området så ud uden sne på - og havde været lidt på kant med sine ben, det havde taget hårdt på ham at gå rundt i det stejle terræn dagen før. Helt ufarligt var det heller ikke, der var steder hvor man kunne slå sig seriøst ihjel, hvis man faldt ud over kanten, fortalte han.

Et dyr havde været oppe på motorhjelmen på min bil i løbet af natten - og lagt en dej der også. Den var ikke stor - dejen. Jeg tør ikke udtale mig om hverken model, mærke eller årgang på synderen :)

Det er muligt at tage en mængde sjove billeder i sådan et hus - det kræver blot lidt fantasi. Har man en rigtig god fantasi, er let til bens og har kondi, kan man også lave rigtig sjove videoklip. Men det kniber lidt. Men Ole er godt nok stærk ..

Her er det potteplanterne, der er et problem - og måske også den slappe holdning hos en af løfterne :)

Også her kan man se der er noget forkert ...

Tungen lige i munden ...

Med en masse avisudklip hængt op på væggen til huset sagde vi farvel til Terfens. Igen endte vi i lidt problemer. Vi skulle over Brenner, men jeg ville ikke ofre penge på en vignette, så vi kørte imod Innsbruck efter GPS´en. På et tidspunkt kører på en en smal vej, da der kommer en lastbil imod os. Jeg bakker tilbage uden problemer, og han kan uhindret passere og vi fortsætter. Senere får vi så - igen - drejet ind af en vej hvor det er forbudt med hænger, ved en parkeringsplads får jeg vendt rundt og kommer tilbage til den oprindelige vej. For ikke at køre den lange vej tilbage i det bjergrige område, beslutter jeg mig for at køre efter Brennero, idet jeg regnede med at Brenner Maut ikke havde noget med vignettepligt at gøre. Det havde det så heller ikke.

Vi betalte 2 Euro for at køre ind på motorvejen, det førte os som det første over Europabrücke og så videre mod Brenner. Så betalte vi 8 Euro for at køre over Brenner - men så skulle vi jo så tanke og det inden vi kom til det dyre brændstof i Italien, så vi måtte af Brenner-motorvejen igen. Da vi kørte tilbage på denne igen, måtte vi bløde 4 Euro. Det var jeg ikke specielt imponeret af - mon det kan lade sig gøre at køre af motorvejen inden grænsen og så tanke til almindelige landevejspriser? Det må undersøges til næste gang. Jeg har altid rigeligt med brændstof på, når jeg tanker i Østrig, men da det er en hel del billigere at tanke i Østrig end i Italien, vil jeg gerne tanke så sent som muligt.

I Italien måtte vi lide den tort at blive overhalet tæt og hurtigt. Gerne således at den italienske racerkører har et hjulpar ovre i min kørebane på ethvert givet tidspunkt under overhalingen, og det med at skære ind foran er de da verdensmestre i. Men vi kom frem uden buler. Vi kørte lidt for langt inden vi kom af Autostradaen, vi skal af ved Cesena (dette er en remeinder for mig selv :)). GPS´en vil gerne fortsætte, men husk at sætte den på den korteste tur højst 16 km før den viser af - og lad så være med at køre ud på de mindste veje, når du kommer af... de er dog lidt kortere (og smallere).

Temperaturen på Autostradaen havde periodevis været oppe på de 42 grader (43 grader sås også kortvarigt), men da vi ankom lidt over 18.00, var temperaturen faldet - formentlig også fordi vi var i nærheden af havet. Vi fik næsten sat vores helt op, men ellers var dovenskaben i topsædet. Temperaturen i dagtimerne viste sig at være så høj at vi undtagelsesvis havde air-con´en i campingvognen til at køre hele dagen for at have et nogenlunde fristed en gang i mellem - også til at forfatte denne side. Det tager faktisk lang tid og er umuligt at gøre udenfor - i sollyset.

Onsdagen gik med at lave ingenting. På arenaen blev Mr. Univers kåret. Jeg undgik selvfølgelig kun titlen fordi jeg ikke var der :)

Torsdag: Vi kørte i det lokale supermarked, der har 59 kasser man kan betale ved, når man skal ud. Der ligger desuden 100+ andre forretninger rundt om den samme P-plads. Købte lidt mad, en vandkande til at fodre campingvognen med, samt vand. Vandet på Rubicone er tilført en smule klor, så lidt at sidste gang jeg var her gik der nogle dage inden jeg opdagede bismagen. Jeg plejer ellers ikke at drikke flaskevand på feriedestinationerne.

Carlo kørte rundt og brusede kloakkerne - bl.a. imod myggemænder og deres æg. Det er ganske få vi har set af slagsen - de dukker dog op senere på turen med revenche.

På Camping Villagio Rubicone gør de meget ud af at blomsterne er fine. Når de visner, bliver de straks skiftet ud med friske.

Siden vi var her sidst har de lavet nogle flere bungalows på pladsen, og de vil, når tilladelsen er gået i hus, lave et badeland med rutchebane og hvad dertil hører. De har masser i plads i det hjørne hvor der nu er svømmebassin.

Under en masse larm kører denne kortege rundt på pladsen lige efter mørkefald med en masse unger bagefter sig. Der bliver truttet i horn og spillet højt musik - man må ikke håbe der er nogen der forsøger at få sig en på øjet i sommervarmen. Kortegen reklamerer for aftenens underholdning i arenaen :)

Ovenstående er en oversigt over hvilke dage der er markedsdage i nærheden. Oversigten er ikke komplet. Der er forskel på størrelsen af markederne, parkeringsmulighederne er også vidt forskellige og det er ikke de samme boder man møder gang på gang. Det er altså ikke "har man set et marked, har man set dem alle".

På arenaen var der Poker - kun for de voksne. Man kunne vinde "store" beløb.

I teltet var der kold vin, lige fra kassen - i anledning af at det lykkedes os at få gang i internettet. Vi havde købt et sim-kort hos Wind, men den ville ikke du med mit Oister USB-stick - eller internet key, som italienerne kalder den. Men den kunne ikke ringe op, angiveligt fordi Oisteren ikke kunne ringe til udlandet. Vi smed 50 Euro efter et Wind USB stick. Det kan helt sikkert ikke betale sig i år og måske heller ikke næste år, men på et tidspunkt vil den måske tjene sig selv ind. (Det viser sig efterfølgende at jeg ikke har brug for den mere da jeg vil bruge en tablet i stedet, så den er til salg - USB-sticket til Italien).

Vi gik en tur over på den anden side af floden Rubicone (det er den campingpladsen er opkaldt efter  - Gatteo a Mare ligger ikke langt væk, og der er som sædvanlig et leben uden lige. Butikkerne har åbent - men det har markedet sydligst i byen også. Den bestod denne dag mestensdel af afrikanske sælgere, som sælger alt muligt voodoo - men også køkkentilbehør blev der solgt. I ved - de der smarte indretninger, som fungerer så fint når de bliver vist frem - men når man så kommer hjem, så viser det sig at være spild af penge.

Vi fik os en bette is derovre bagefter - og inger fik lov til at vaske hendes hænder i isboden. Jeg fedter ikke så meget med isen, jeg spiser bare det hele :)

Quattro formaggio - 4 slags oste. En af de bedste pizzaer man kan sætte sine tænder i - og det selv om jeg ikke er til ostemadder og den slags. 6,30 Euro i Rubicones restaurant, som også sælger ud af huset. Jeg opdagede for mange år siden, at sætter man sig i restauranten og bestiller, så tager det forholdsvis lang tid, inden man får serveret .. fordi så kan man jo lige nå at drikke en sodavand, en øl eller lidt ekstra vin, så omsætningen bliver skruet i vejret på den måde. Den købte jeg kun en gang - siden har jeg bestilt til forteltet (selvafhentning, dog), så kan man drikke nogle billige tyske dåsevand til, eller noget Peter Mertes saftevand. Violá :)

Mandag tog vi på marked lige uden for porten til Rubicone. På et tidspunkt bliver der råbt temmelig højt "signora" og jeg vender mig om. Jeg ser ikke rigtig noget, men en kvinde, der måske passerer mig samtidig med jeg vender mig, er åbenbart på vej væk fra en bod i uren trav: Hun har snuppet en taske og er løbet væk - rundt omkring et hjørne. En mand sætter efter hende, men vi ser hende runde endnu et hjørne og væk er hun.

Der er et havebassin op til vejen ned til camping Rubicone - det ligner vores lidt om et år eller 2. Der er fisk i - det kommer der måske i vores - og åkander - det er der i vores. Men åkanden er gået i blomst - det havde vi stadig til gode med de 13-15 åkandeblade vi har liggende i vores bassin. (Få dage efter vi var kommet hjem gik vores egen i blomst).

Vi kørte en tur ud i det blå - kun med det eneste formål at komme væk fra varmen. Det lykkedes så ikke helt - der var stadig omkring 30 grader. Vi har endnu til gode at have set temperaturen under 20 - også om natten. 58 km blev kørt på 1½ time, højeste registrerede gps-højde var 358 meter over havet. Stik den hjemme i Danmark! Søndag aften var der velkomstshow på arenaen, og søndag aften var der Guniess rekordaften. Det var for børn. Godt man har en bil med klimaanlæg, alt andet ville have været mord! :)

Vi var på den obligatoriske tur til San Marino. Vi kom bl.a. forbi "cementkunstneren", som sælger cementfigurer, f.eks. Anders And, de 7 små dværge - og så disse vagtdyr på billedet. Bemærk San Marino i baggrunden, denne karakteristiske republik på en klippe, som man kan se fra lang afstand. 18 "Æuro" gav vi for den lille hundehvalp, som passer godt ind i vores bassinmiljø i haven .. vagthund :)

Som altid, når jeg kører til San Marino, forsøger jeg at finde en ny vej hver gang. Jeg tror det lykkedes de fleste gange, eller også har jeg glemt de tidligere ture. Der er rigtig mange og flotte ture derud.

Der er god grund til at tage de små veje. Du har ikke en irriterende italiener liggende konstant 1 meter fra din bagskærm (som vi havde da vi kørte hjem på en af de store veje), og du bliver ikke forsinket af den store trafikmængde, der altid er i det område. Trafikpropperne opstår på alle tider af dagen, enten skal folk på arbejde eller fra arbejde - og husk de kører jo også hjem i deres lange siesta, så der bliver kørt rigtig mange km på de italienske veje.

Gad vide om de får fradrag 2 gange for at køre på arbejde?

Jeg fandt en ny parkeringsplads i San Marino - P6. Det er maks 100 meter fra bil til indgang til byen, men regn ikke med at der  er plads, hvis man kommer lidt op ad dagen. Der er nemlig ikke mange pladser på den. Og pas på de 30 minutters begrænsning, der er på nogle af pladserne dér, der er også her emsige parkeringsvagter. Vi gav 4 Euro for vores valgte 5 timer for at parkere.

Tryk på symbolet til venstre for højre og venstre pilene - så bliver billederne vist automatisk med kommentarertekst synlig for at se de mange billeder fra "Italiens største flyudstilling", som lå på vejen op til San Marino - jeg har aldrig lagt mærke til den før, men vi slog et slag ind forbi. Formedelst 8 Euro per snude fik vi lov til at se hvad italienerne kaldte et museum, og hvad jeg ville kalde et affaldsdetot. Der var intet restaureret. Det skulle lige have været i Tyskland, der er alt restaureret, men vejret var da fint :). Jeg så en af mine gamle fjender fra sidst i 70´erne, hvor vi som soldat lærte om flykending: En T55 kampvogn live. Italienerne holdt vist også med de forkerte på et tidspunkt under 2. verdenskrig :)

Jeg købte et par CD´er med en italiensk gruppe, som hedder Neffa. Jeg lærte dem at kende i omkring 2003, hvor jeg lyttede en del på radiostationerne mens jeg stenede i strandkantens klare lys :)


Vi var til delfinshow. Jeg fik hele showet på video undtagen den grande finale. Et eller andet tysk kvindfolk mente pludselig at hun skulle fotograferes af hendes venner og det var så lige i den retning min video havde peget den sidste halve time. Hvis stilhed kunne dræbe ...

Månen kikkede lige forbi - så jeg fik lige lyst til at se hvad mit kamera kunne håndholdt.

Data for billedet for de teknisk interesserede: Optisk zoom, 17 gange zoom svarende til 32mm, 1/1250 sec., blænde 4.0. Der er ikke mingeleret med billedet, bortset fra at det er beskåret. Oprindelig størrelse 20.4 Mb, skåret ned til 1K gange 1K. "Kameraet" er en Sony HDR TD 20 (altså et videokamera). Afstand til målet: 365-400.000 km i fugleflugtslinje :)

Jeg synes jeg kan skimte nogle flag deroppe ..? :).

Denne dag dag er der oktoberfest på arenaen. Det er noget med uhæmmet at drikke en masse tyske øl. Der var da også en hel del tyskere dernede, så de ved nok hvad det drejer sig om. Det viste sig at der var også Oktober-fest dagen efter, og det gik ud på det samme :)

Vi var i Iper, supermarkedet på den anden side af hovedvejen. Der var mange mennesker derovre, men vi fik da de småfornødenheder vi skulle have.

Dagen efter var det tid til at pakke sammen. Vi hægtede bil og campingvogn sammen så vi kunne køre tidligt og kørte over på en plads nær indgangen, så vi kunne køre uden at forstyre nogle i deres morgensøvn. Kl. 06.10 kørte vi ud igennem indgangen. Den rare vagt stod og kikkede i receptionen, så vi måtte ud af bilen for at aflevere kortet til bommene til ham. I modsætning til alle de andre gange vi kørte ud igennem indgangen 1 time før de åbnede om morgenen, blev vi ikke "afhørt" af vagten.

Vi kørte videre på de små veje ud på autostradaen.

Det var en smuk dag at køre på. Skyerne hang lavt over bjergtoppene, men de var lyse og lette. Vi drejede af motorvejen og kørte imod Samnaun.

Søen her ligger lige på den anden side af Reschenpass. Min købmand ligger her. Der er mange skilte med tysk sprog, men det er stadig i Italien. Vi købte det sædvanlige ved Købmanden - stærk tomatsovs. Det er mums og det koster næsten ingenting.

Sådan kom turen til at se ud. Der er ikke meget at fortælle om den - ikke meget trafik, ingen køkørsel overhovedet. Både tyskere og italienere foretog på de små veje det sidste stykke af turen imod Pfunds nogle vilde overhalinger, hvor hver eneste cm til de modkørende blev udnyttet. Der blev overhalet uanset om der var plads nok eller ej, fordi vi skulle da nok give plads. Det var faktisk tæt på et par gange.

Overhalingerne,  ja de blev foretaget ikke kun forbi mig - jeg fulgte nemt med trafikken selv om jeg havde vognen på slæb - men også forbi andre, som også pænt fulgte med i rækken af biler, der næsten altid er på denne vej. Overhaling med modkørende biler må være en disciplin italienerne skal bestå ved en køreprøve. Jeg anbefaler igen programmet Torque med recorder-funktionen (se længere oppe).

 

Vi kørte op i Kaunertal. Det er en tur på omkring 40 km fra bunden, hvoraf den sidste halvdel er betalingsvej. Det koster 22 Euro for os at køre op - jeg ved ikke hvordan de beregner prisen - om det bare er pr. bil eller om det er pr. person. Det sidste kunne nok give østtyske tilstande, hvor folk gemmer sig i bagagerummet - eller i yderste konsekvens skifter benzintanken ud med en mindre, så der kan være en person der i stedet :)

Jeg vil på det højeste anbefale at tage turen til det højeste :) Der er mange naturoplevelser at hente på turen. Der er bl.a. en sø med 7 milliarder liter vand, som laver strøm til et nærliggende kraftværk. Synet af dæmningen, når man kommer nedefra, er imponerende. Hvad nu hvis der går hul på den - ja, så gælder det om at få vendt bilen :)

Længere oppe mødte vi nogle ganske imponerende fotomodeller - se billederne :). Vi mødte også en hyrde, der sammen med en hund drev køerne sammen. Selv om en af os - og jeg siger ikke hvem :) - er ganske god til tysk, så blev der alligevel misset et par ord eller måske flere. Snak om at tale bondsk :)

Denne historie fortsætter her:

 
Back to content | Back to main menu