2012-1 Wörthersee - Camping og bil

Search
Go to content

Main menu

2012-1 Wörthersee

Club Golf Danmark

Wörthersee 2012

Denne tur begynder på Nürburgring i 2012, læs her. Derfor går turen som beskrevet herunder forbi Nördlingen, som ellers er helt uden for ruten til Østrig.

Sidste gang jeg var på Golf GTI træf i Wörthersee var i 1991-1992 - i en Golf II GTD. Nu var vi på vej igen - fra Nürburgring, hvor vi havde spenderet 5-6 dage sammen med Nürburgring-fansene fra club Golf Danmark. Derefter kørte vi til Nördlingen, som er en middelalderby (Omkring år 1000) placeret midt i et krater fra et meteornedslag for en del millioner år siden. Vi brugte et par timer der på at gå rundt og se på forretninger, derefter måtte vi på vejen igen. Her er et par indtryk fra byen:

Vi var inde i en "10-20-30" jeg husker ikke navnet på den, Inger købte en dåse til at opbevare opvasketabs i til brug derhjemme. Efter et par timer gik vi ned i P-huset efter vores bil. Solen havde skinnet hele dagen, og kabinen var stadig godt varm selv om der var temmelig køligt i kælderen. Udenfor havde temperaturen lagt på ca. 15 grader hele dagen.

Denne Golf III stod fuldstændig rustfri inde i Nördlingen - men den er jo så også født til at køre på en anden planet, der hedder Sydtyskland, hvor vejret er langt mere behageligt imod bilerne.

Efter München besluttede vi os for at prøve at ringe til vores mobilhome i Østrig for at høre om der ville være nogle til stede ved 23-tiden - "Vi har ringet til ... som var det helt rigtige nummer at ringe til, men alle linjer var optaget, men lige så snart der blev en linje fri ....". Efter 10 minutter gav vi op men prøvede yderligere 4 gange - forgæves. Smart - når man betaler telefon først fra Tyskland til Danmark og derefter videre til Østrig, at have en telefonsvarer med den slags besked, når den alligevel slet ikke bliver taget. Det var en dyr fornøjelse. Da vi kom herned, kunne vi se på døren, at de lukkede klokken 18.00. Der var således masser af frie linjer ...

Vi søgte ud på de små veje for at undgå motorvejsafgiften i Østrig - det må være rigeligt at vi skulle betale for en dyr overnatning. På et "campinghotel" ville de have over 80 Euro for en overnatning med morgenmad for 2 - men det afslog vi. Vi kørte videre. Jeg havde ikke den store lyst til at køre når det blev mørkt fordi så mangler der en udsigt, men i Golling an der Salzach - en flække -   dukkede der et stort "privat Zimmer" skilt op i lyset fra forlygterne, vi ringede på, hun ville have 52 Euro for det samme, så vi slog til. Det ville blive alt for koldt og ukomfortabelt at sove i bilen. Vi hentede penge i en Bankomat - og gik på hovedet i seng, efter at have konstateret, at der nok manglede lidt Kontrolle her - der var ikke meget toiletpapir på rullen, og der var ikke noget ekstra nogen steder.

Næste morgen vågnede jeg frisk og veludviklet ved at en telefon ringede - det viste sig at være min, jeg plejer at sætte den på lydløs men havde glemt det. Men jeg havde sovet rigtigt godt hele natten uden at have været vågen en eneste gang, så jeg var frisk dér - klokken 6.00. Så skrev jeg lidt til websiden her.

Turen ned igennem Østrig kørte vi på de små veje. Der var masser af landskaber at se på. Vi passerede bl.a. på tværs af det sted så mange Golf GTI træf Wörthersee fans husker - 2 tuneller lige efter hinanden, hvor man knapt er nået ud i det fri, før den næste tunnel spærrer for udsigten. Vi kørte over Radstadt og videre på de små veje. Der var ikke meget trafik og der var ikke meget stress. Vi nød rigtig turen.

Feriendorf Maltschacher See - vi ankom omkring 11.30. Vi kunne først få nøglen kl. 13.00 - fair nok, der stod kl. 14.00 på papirerne, jeg havde set det som kl. 10.00, men det var "afrejse inden". Lidt irriterende når man sidder i en godt gennemvarm bil, men vi  kørte så ned og fandt en Lidl nede i byen og var tilbage 12.45. 12.53 forsøgte vi at køre ind på campingpladsen. Nøglen duede ikke. Vi prøvede flere gange på både den ene og den anden måde, men den ville bare ikke. Vi ringede til receptionen 12.55 - og fik at vide at der var lukket for adgang fra 13.00 til 15.00 - ja, det kunne vi godt læse (helt) ovre på væggen et stykke fremme, men klokken var altså kun 12.56 (aflæt på GPS´en). Men receptionen vidste bedre - den var over 13.00!

Men man udleverer altså nøglen fra kl. 13.00 til noget som så er lukket til kl. 15.00 - hvad er mon ideen bag det?

På hele turen er det lykkedes os at holde en temperatur på 0 grader i vores køleskab - et Waeco Tropicool TC 35 FL. De lover selv at kunne gå "op til 30 grader under omgivelsestemperaturen" - det tror jeg måske ikke helt på, men den fungerer betydeligt bedre end de som lover 20 grader under ..

Bilen var stadig varm at opholde sig i - jeg var begyndt at blive irriteret på campingpladsen, først det med den automatiske telefonsvarer i går, og så det med nøglen. Bagefter finder vi så ud af at sengetøjet ikke lå i mobilhomet til os sammen med håndklæder - det havde vi ellers betalt for. Vi kørte i receptionen igen for Gud ved hvilken gang.

Det endte med vi gik ned med nogle ting fra bilen - og spiste. Da vi gik igen, tjekkede jeg bommen. 14.54 kunne man åbne bommen uden problemer.

Denne vej kørte vi...

Bagefter kørte vi ned til Reifnitz for at smage på lidt Volkswagen. I nærheden af byen begyndte det at vrimle med Folkevogne, både i den modkørende retning, men også i siden af vejen, hvor den ene VW var parkeret ved siden af den anden. VW havde en stand midt i byen, men det var skam kun dem med billet der kunne komme ind - og der kunne indgangskontrollen se, at der var jeg bestemt ikke fin nok til at komme ind.

Der kører noget TV på nogle kæmpestore skærme, og folk sad tæt pakket ved siden af hinanden hvor der var plads. Rigtig mange havde en stol at sidde på og en øl i den dertil beregnede holder. Efter at have gået turen rundt i byen, satte vi os også ned på en sten og rejste os kun op for at fotografere en interessant bil. Skulle man fotografere alle de flotte Golf´er, ville der være nok at lave, så jeg fotograferede kun dem der skilte sig ud på anden måde. Dem var der til gengæld også masser af.

Käferen, boblen, beetlen, kært barn har mange navne, som startede det hele. Udviklingen har nået langt siden, og jeg vil da indrømme jeg er personlig glad for at man ikke behøver køre rundt i sådan en i dag.

Tryk på hvert billede du ønsker at se i stor størrelse. Brug højre- og venstrepile.

Jeg kom forbi sådan et par stykker her. Jeg ved ikke hvilken fabrik de kommer fra, men der er nok nogen der er interesserede alligevel :)

Og jeg ved således heller ikke hvad denne øvelse går ud på, men der skal da nok være nogen der falder for den alligevel.

Dette 3. billede bringer jeg egentlig kun fordi så kan jeg sige - I har set alle de billeder jeg har taget af disse modeller. De er formentlig ansat for at lokke kunder til - men hvad hjælper det når man spiller musik, som ikke ret manger betegner som musik, men irriterende basrytmer?

Videre til noget mere interessant :)

 

Onsdag:

Vi kørte ned mod Klagenfurt, på østsiden af Wörthersee. Jeg skulle have tanket, så vi kørte efter en tankstation. Efter at have snakket lidt om lavprisselskaber, slog jeg tankstationer op på GPS´en og fandt en Jet. Det måtte da være billigt. Det var det også. Motoren i standeren stoppede pludselig før jeg var færdig med at tanke, og da jeg forsøgte at skrive kvittering ud, kom der ingen. Jeg startede op igen med indførsel af Mastercard (Visa duede ikke) og tankede yderligere en liter - heller ingen kvittering. Jeg gik i forretningen - de kunne kun finde den sidste tankning i "computeren". Senere viste det sig at jeg havde tanket xx,xx liter på 1313 km (det giver yy,yy km pr. liter).

Vejret var lidt ringe - 5,5 grader - men vi kørte alligevel efter Pyramidenkogel, et oversigtpunkt som ligger syd for søen. I stedet for at køre langs med søen, valgte vi en sydligereliggende rute. Den førte os imod målet - men vi måtte til vores overraskelse konstatere, at der også her foregik aktiviteter af VW´sk karakter. Marker var blevet inddraget til brug for campingplads - og disse campingpladser var fyldt op med Folkevogne af forskellig art, dog hovedsageligt Golf. I Liendl, en lokalitet bestående af en rundkørsel 2 km sydsydvest (212 grader) for det store T-kryds i Reifnitz, var der indkørsel forbudt i retning mod Reifnitz. Samtidig myldrede det med politi - der var 3-4 politibiler til stede alene i området lige omkring rundkørslen og vi havde også mødt en del da vi kørte fra Klagenfurt imod Liendl. Vi kørte længere imod vest. Flere marker var blevet inddraget - vi drejede imod Auen på et tidspunkt, hvor den lå stik syd og kørte ud på nogle meget små veje, hvor 2 biler kun med nogen besvær kunne køre forbi hinanden.

På kortet - ved cyklen mærket (afspærret imod Reifnitz) - var vejen spærret - stik imod hvad vi fik at vide i går af en bartender, ville det koste penge at komme ind til Reifnitz. Jeg havde læst 10 euro for en bil samt 1 Euro pr. person på Vagcars, men da jeg spurgte den rare mand fik jeg at vide at prisen var 35 Euro pr. bil og 5 Euro pr. person.  Det havde jeg ingen intentioner om at ville betale for at komme til Reifnitz, så efter at have tænkt lidt over det, spurgte jeg den rare mand hvem der fik pengene. Han fortalte det var dem der havde organiseret træffet - men kunne man stole på det? Efter historien med bartenderen havde jeg mine tvivl. Ligeledes rejste spørgsmålet sig - hvordan kunne en "Veranstalter" bære sig ad med at få en hel by spærret med med de ulemper der følger med - især for de lokale.

At der var spærret kunne man næppe være i tvivl om, når man holdt foran afspærringen. GPS´en var helt enig!

Ifølge GPS´en var årsagen til "trafik-alerten" automobilvæddeløb. Bob bob.

Det var da heller ikke farligere end at 3 cykelryttere blev ledt igennem afspærringen. Uden at de skulle betale. Måske skulle det være udklædningen en anden gang?

En flok taxaer holdt klar til at køre passagerer ind i området - de var også fritaget for at skulle betale.

Mon ikke de mange penge gik i lommen på kommunen?

Vi kørte lidt tilbage ad den vej vi var kommet og søgte så ned til søen igen.

På et tidspunkt kørte jeg forbi disse 2 biler - den forreste havde jeg set og fotograferet før (se længere oppe) - nogle havde arrangeret et VW-pitstop dér. Man kunne bl.a. køre lidt GT5 og vinde 1 måned med en Golf GTI. Så vidt jeg kunne se, kørte de 2 opstillede GT5-spil med forskellige dæk. Smart!

En af de udstillede biler var denne Audi R8 med - svjh - 630HK - standard er kun 525HK. Jeg mener at have læst på nettet at det er en gimmick - at den ikke eksisterer i virkeligheden som politibil, men at et udstyrsfirma har bruger den i deres promotion. Det kunne jo så være netop dette firma, som er præsenteret på nettet på www.facebook.com/GTI.Boxenstopp. På nuværende tidspunkt har jeg desværre  ingen adgang til nettet, så du må eventuel danne dit eget indtryk af siden.

Dem kan jeg altid lide - jeg voksede op med en, da min far havde flere fra min fødsel til omkring 1990. De blev brugt til transport af klaver og senere orgel - han var musiker. Men man kan også bruge dem til at sælge øl fra - og formentlig bruger han den også til at sove i.

Vi kørte hurtigt videre. Der skete ikke det helt store. Vi var i Hofer, en forretning som lignede en kopi af Lidl indvendig, hvor vi købte lidt ind.

Jeg har sjældent set så meget politi på en gang. Mens der i Danmark er måneder i mellem man ser politiet, så så vi nok i omegnen af 15 forskellige patruljevogne på vores tur, som var på omkring 100 km.

Vel ankommet på campingpladsen måtte vi konstatere at der nu var kommet nogle for at overnatte - og en stor del af dem kørte i VW. De parkerede også inden for bommen om aftenen, så det vil vi også gøre.

 

Torsdag

I dag er Kristi Himmelfartsdag. Vi kørte ind mod Klagenfurt for at finde en båd til Wörthersee - vi kom kl. 12.00 og det viste sig at næste afgang først var kl. 13.00, og at det ifølge tavlen formentlig ville koste os 5 Euro for at komme ind og 8 Euro for sejlturen. Vi besluttede os for at komme igen næste dag til første afgang kl. 09.00. Derefter kørte vi videre.

Vi søgte igen på den sydligere vej direkte vest imod Pyramidenkogel. I dag var der endnu flere mennesker ude ved vejene og endnu mere køkørsel på vej hen til rundkørslen nord for Reifnitz (Liendl) end der havde været dagen før. Folk sad i lange baner - det var omkring middagstid - og kikkede på den forbipasserende køkørsel. Der var ikke mangel på våde varer. På et tidspunkt var der en der sagde til os på snøvlende tysk, om vi ville lave hjulspind, og jeg nikkede ja - echt, spurgte han og jeg nikkede igen. Men jeg havde luret politiet længere henne ad gaden, så det var fup :)

For at slippe for alle bilerne kørte vi op ad bjerget, imod Pyramidenkogel. Det er et tårn placeret midt i landskabet og udsigten viste sig virkelig at være den lange elevatortur værd. Der var udsigt i lange baner - Wörthersee er 16 km lang og den kunne man overskue ved blot at dreje hovedet fra venstre mod højre.

Lige nedenfor ligger Maria Wörther, der er 1,8 km i fugleflugtslinje fra Pyramidenkogel.

Wörthersee har en gennemsnitsdybde på omkring 40 meter, og den er omkring 85 meter det dybeste sted.

Der er 3,0 km til Reifnitz, hvor træffet finder sted. Her er udsigten på en klar dag også særdeles henrivende :)

På vej op i tårnet passerede vi denne tjekkiske Golf Country, som demonstrerede dens terrængående evner neden for tårnet.

Ca. 3 km væk kunne vi se denne mark, som var bedækket med biler. Den ligger øst for rundkørslen i Liendl, ved nedkørslen direkte Nord imod Reifnitz. Det var fuldstændig spækket med GTI-fans og mennesker - også her.

Vi drejede imod Auen og kørte igen langs med Wörthersee. Igen kom vi forbi denne VW-GTI udstilling med Audi R8 politibilen og GT5 spillet med PS3. Jeg lavede en rekord og fik udleveret en T-shirt i en biks lige ved siden af. Jeg var ikke imponeret af setup´et - man kunne sagtens komme til at ændre setup´et på bilen så den passede bedre til ens egne preferencer - slå abs til og ATC fra. Og også stille lidt på opsætningen af bilen. Og det ville helt sikkert give en bedre tid. Måske skulle man kikke forbi igen - og se hvad man kunne gøre :)



 

Denne folder fik vi udleveret ved et senere besøg et par dage senere.

Denne historie fortsættes på side 2

 
Back to content | Back to main menu