2015 Nürburgring og Obelink - Camping og bil

Search
Go to content

Main menu:

2015 Nürburgring og Obelink

Campinghistorier
Du er hoppet ind på vores side om vores sensommertur i 2015. Første del kan ses her:

Vel ankommet til campingpladsen neden for opkørslen til Samnaun smed vi campingvognen og kørte op og tankede fuld - helt fuld. Prisen lå på 85 cent pr. liter, altså omkring 6,50 kr. Hvorfor kan man ikke tanke der hver gang? Inger købte cigaretter - resten af byen kendte vi, det har været billig engang, men man køber ikke noget bare for at købe det - dertil ligger priserne for tæt på virkeligheden uden for det toldfrie område.

Vi kørte tilbage til vores købmand i Schluderns, hvor vi altid køber lidt sovs arribiate - stærk og hurtigt smag til maden. Som sædvanlig købte vi ham tør, det er ikke det store lager han har.
Lidt bjerge og lidt vand samt solen - det giver næsten altid et smukt billede, her hvor solen slår smut på vandoverfladen.
Et sidste blik på de sneklædte Alper - jeg går ud fra det er nysne - snart går turen nordpå.
Forretningen hvor vi plejer at købe det skrappe sovs. Der ligger en parkeringsplads overfor, det kan knibe lidt med pladsen en gang i mellem. Parkeringspladsen giver adgang til søen, som ligger lige før man kommer til den rigtige sø, Resschensee.
Om morgenen var det tid til afgang. Der var is på samtlige ruder på bilen, ganske som lovet i vejrudsigten, der havde stået på -2 grader. I Samnaun skulle temperaturen på samme tidspunkt være -8 grader, så godt nok vi ikke var deroppe.

På vej op ad opkørslen til vejen blev der lavet hjulspin hele vejen i første gear. På trods af frostvejret kunne jeg i spejlene se at forhjulene hvirvlede støv op, mens vi langsomt med let gaspedal og 1.400 omdrejninger trak op ad bakken.
Få kom fra pladsen mødte vi denne sneskraber. De er tidlig på den dernede :)
Lang smal traktor med ditto ladvogn til at køre rundt imellem vinstokkene.
Morgendisen var lavtliggende, også ganske få km fra campingpladsen. men solen fik snart magt. Vi kørte op over Fernpass og så gik det lystigt derudaf på den tyske Bundes Auto Bahn - BAB. Et eller andet sted fik vi brug for McDonald, et andet sted havde Bosch en kæmpereklame hen over motorvejen.
 
 
 
 
På et tidspunkt blev vi overhalet af dette vogntog. Jeg nåede ikke at se forbindelserne mellem de 2, men det så stabilt ud som de kom drønende på motorvejen :)
På et tidspunkt dukker denne bygning op hen over motorvejen. Jeg kan ikke huske at jeg har set den før, men det er heller ikke så tit jeg kører fra Füssen imod Holland. Jeg har engang - omkring 1990 - kørt fra Holland til Salzburg, men jeg tror ikke det er denne vej :)
Sidst på eftermidddagen ankom vi til Nürburgring. Der er gratis camping på udsatte steder - nogle af stederne er der endog opsat pølsevogn for at vise den gode vilje :). Da vi kom var der omkring en håndfuld campingvogne og autocampere - der er løb i weekenden, og der varmes godt igennem :) Naboen havde endog købt en Fendt kun for at kunne køre til motorløb med den - derhjemme havde han en diamant til rigtig camping.

Vi stilllede campingvognen op - og jo, den står rent faktisk vandret i alle planer - og kørte ned til Adenau for at købe en Quattro Formaggi i det italienskejede pizzaria midt i byen. Derefter hjem for at sætte varme på campingvognen. Den bliver hurtig lun, når man tænder for Alde´n :)

Næste dags morgen vågnede vi op til højtydende motorer - det er hvad der kan ske, når man vælger at overnatte 100 meter (maks) fra Nürburgring. Jeg gik hen for at tage et par billeder fra banen, men det var banebiler der lå og øvede, og så sker der ikke meget spændende .. som f.eks. ulykker. I stedet fik jeg mig en lille snak med naboen, der tydeligvis var motorsportfan.
Denne motorsportfan fortalte, at han havde købt en ekstra campingvogn, som han udelukkende brugte til at køre til motorsportsevents med, og at han havde været der så sent som sidste weekend - altså et par dage før. Og at der var motorsport igen i den kommende weekend. Når der var den slags events, skulle man betale for at komme ind for at se det - det kostede så 5 euro pr. køretøj. Overnatning var gratis, så man skulle sørge for at holde sig selv med strøm. Han havde en lille 1 kW Hondamotor til at lave strøm til ham, den var - lige som Honda græsplæneklippere - meget lydløs (det var lige før jeg nægtede at tro mine egne ører) og var desuden også megt billig i brændstofforbrug. Han nægtede at bruge batteri - jeg er lige i modsatte båd. Ingen campingvogn uden batteri!.

Området er blevet planeret med sten på det meste af pladsen, blevet jævnet og det støver ikke så meget som det plejer at gøre. Hvis man skal bruge en air-con for at holde en nogenlunde temperatur, er det nok en dårlig ide at overnatte der. Men skal man bare bruge lidt varme om natten for at holde en nogenlunde temperatur, så behøver man ikke at bruge meget gas og kun lidt strøm. Nok til flere dages underholdning, som er lige ved siden af.
Tidligere end planlagt besluttede vi os dog for at køre videre. Vi ville besøge Obelink, et kæmpestort supermarked (kan man roligt kalde det) for campingudstyr, som ligger i det østligste Holland, kun 5-10 km fra grænsen til Tyskland. Den første dag kikkede vi os lidt omkring derovre uden at have tegnebogen fremme, men den indkøbsliste vi havde lavet inden vi besøgte dem blev let længere efterhånden som besøget skred frem.

Vi kørte tilbage på vores overnatningssted. Ejer fortalte at de ikke var vant til udenlands besøg, hvilket var lidt forbavsende når man tager i betragtning at Obelink ligger lige ved siden af. Det kostede 17.50 Euro at overnatte. Overnatningssted og overnatningssted - bob bob. Det var en bondegårdsovernatningssted og intet ondt i det. Prisen på grisen var noget lavere end på de andre overnatningssteder jeg havde tjekket ud i Winterswijk, som er den by hvor Obelink hører til.

Vi kørte i Obelink ad 2 omgange. Første gang et par timer for lige at få et overblik, 2. gang en 4 timer for at købe alle de ting vi ikke havde brug for. De største - og dyreste - af de ting vi ønskede os sprang vi over - de kan sendes, hvis vi bliver helt desperate.

Turen gik hjemover. De første mange km gik med at undgå køer på motorvejene, der gik over 100 km inden vi kom ind på motorvejen hvor trafikken endelig kørte uden problemer. Sent om aftenen nåede vi Flensborg, hvor vi ville overnatte for at foretage indkøb næste morgen. Afkørslen til Padborg var streget over, men der var indkørsel for beboere, så jeg tænkte at selve afspærringen af vejen nok var længere henne end det kryds vi skulle dreje i for at komme op til Fleggaard. Det var tåget og det var begrænset hvor langt vi kunne se. Ved den 3. afspærring var kørsel for beboere ikke tilladt, og vi holdt stille i tågen og jeg gik frem for at se hvordan det så ud. Efter omkring 100 meter lå vejbanen pludselig 10 cm lavere fordi det øverste lag var blevet skrællet af. Jeg gik tilbage til bilen og ledte efter et sted hvor jeg kunne vende. Der var grøft langs med vejen - der var ikke plads. Et enkelt sted havde vejarbejderne formentlig smidt noget i grøften så de selv kunne vende deres køretøjer, men det var slet ikke i niveau med vejen. Ville campingvognen støde imod bagi, når jeg smed campingvognen ud i det, kørte flere gange frem og tilbage på vejen for at vende bilen med campingvognen spændt på? Svaret var nej - det gik lige.

Vi kørte uden om efter GPS´en ad små veje i periferien af Flensborg og parkede ved vores sædvanlige indkøber. Ifølge nogle tilbudsaviser der lå i deres indkøbsvogne - der var ikke reklameret med åbningstider i forretningens vinduer - ville de åbne kl. 8 næste dags morgen. 08.15 havde de endnu ikke åbnet dørene, så vi fandt en anden leverandør i nærheden :)

Vi var hjemme efter 20 dage.
Udgifterne på turen blev på 13-14.000, heraf 1.800 kr. for indkøb i Obelink og - som det fremgår - godt 3.500 kr. til brændstofudgifter. Vi brugte campingcheques (12 stk.) og betalte med kontanter for overnatning på bondegården og ved Sanmaun. Overnatningen ved Nürburgring var gratis, og det var overnatningerne under tyren sydpå også :) Overnatningen ved Samnaun gav vi 10 Euro for. Vi stillede ingen spørgsmål til prisen :)
Da campingvognen skulle køres i laden - som var en gammel stald - faldt den igennem tremmerne til gylletunnelen. Det var så svineheldigt at moveren ikke ramte flisten og at campingvognen ikke ramte den autocamper, der holdt lige bagved. Jeg ville nok ikke have taget det så roligt, hvis jeg havde været på vej på ferie. Efter at have bakset med det i en 2-3 timer inkl. kørsel efter et par donkrafte (dem med hjul under), opgav jeg for den dag. Der var ikke plads under vangerne til at jeg kunne komme til at løfte.
Næste dag brugte jeg 4½ time på at få den op. Jeg havde et par pallestablere med i stedet for donkraftene, men jeg kunne kun få den ene ind under vangen - med en klud imellem. Jeg prøvede at løfte campingvognen, men som forventet løftede jeg kun vognen foran - jeg kunne ikke komme til at løfte bagved hjulet med den anden pallestabler. Men mit løfteri blev belønnet med at den store flise foran hjulet havde givet sig lidt, så jeg kunne trække den ud uden at den skrabede på moveren. De treplader jeg heldigvis havde taget med, hjalp mig gevaldigt med at få campingvognen op af hullet.

Det var lige tæt nok på en skade end jeg brød mig om.

Ham der passer stedet og ejeren, som tilfældigvis kom forbi da jeg havde fået campingvognen op, var vist ikke helt enige om hvem der skulle fylde hullerne op med cement :)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Back to content | Back to main menu