Camping og bil


Gå til indhold

Mine køretøjer

Jeg var relativ gammel, da jeg fik min første cykel, men da jeg først havde lært at køre på vores nabos cykel, så gik det stærkt. Jeg fik ny cykel hver andet år indtil jeg var 15, så købte jeg min første knallert for mine avispenge. En Puch VZ 50 med 3 gear. Vintrene må have været hårde dengang, den holdt kun 9 måneder og 17.000 km, så købte jeg mig en Honda CD 50.

Det var en mægtig populær knallert ved politiet. Jeg blev snuppet 10 gange på den - men den var lovlig hver gang. Da jeg fyldte 18, havde den kørt 50.000 km.

Min første bil var en motorcykel - en Honda CB 175. Jeg husker at den løb 90 km/t ved 7.500 omdrejninger. Den blev byttet ud med en 2-cylindret CB 350 og så blev der ellers sparet op til en Honda CB 750. Den kostede 25.000 i 1977, men jeg nåede ikke at køre mere end 10.000 km på den, så var den og min folkevogn boble, som jeg brugte om vinteren, skiftet ud med en Ford Taunus 17M RS. En 2-liters benzinsluger - og det blev ikke bedre, da jeg hældte en 26M motor i den med den gamle gearing. Det hjalp lidt med et andet bagtøj.

Så kom oliekrisen, Taunussen blev solgt og jeg var transportløs et par år. Så købte jeg en Suzuki GSX 1100. Jeg var blevet træt af den lokale motorcykelklub, som relativt kort efter begyndte at have relationer til Hells Angels, og jeg begyndte at køre sydpå på ferie- og fridage. På en af disse ture strejfede jeg første gang Italien på en af mine ture. Det blev siden til mange flere gange.

Suzukien blev stjålet i Newcastle, UK under en ferie, og jeg købte min første Golf, en I´er diesel. Det blev senere til en II`er GTD, og en III´er TDI, og så min nuværende Golf IV GTI TDI. Jeg må jo have været tilfreds :) Kun de 2 sidste er blevet brugt til at trække campingvogn.

Undervejs har jeg samtidig kørt en del i en Ford Mondeo 1.8 fra 93 samt Ford Puma fra omkring 1998. Ved militæret har jeg stfitet bekendtskab med Magirus 7 tons´er, PMV M113, Landrover, Dodge Powerwagon, Mercedes GD 240, Unimog samt nogle lastbiler,hvis model og mærke jeg har svedt ud.

I stedet for at købe en motorcykel i en relativ høj alder, havde jeg i en periode på næsten 10 år adskillige scootere, rangerende fra Suzuki 50, suzuki 100, Aprilia Leonardo 150 og Aprilia Aleonardo 250. De blev brugt til at køre med aviser på, og jeg havde i den forbindelse adskillige "møder" (encounters er nok det ord en englænder/amerikaner ville bruge) med forbryderne i Esbjergs natteliv, spritbilister, tyveknægte, hærværk m.m.m. og det blev imødegået af en politianmeldelse og "hot persuit" med hvad elementerne ofte troede var en uskyldig EU-knallert. Hvad de ikke kendte til var den direkte telefonforbindelse til Esbjerg politigård. Forhåbentlig får jeg mulighed (=tid) til at skrive disse beretninger her på disse sider :)

Fruen i huset kører Peugeot (jeg har lige lært at stave det! :)) 206.

Mine 2 seneste biler. Golf III 110HK 1997 blev skiftet med Golf IV 2001 GTI TDI alene på grund af en prøvekørsel. Skiftet inkluderede klimaanlæg frem for ingen klimaanlæg, 6 gear frem for 5, oliefyr frem for intet oliefyr m.m.m. III´eren kunne trække 1200 kg, IV´eren 1500 kg.

Forside | Campinghistorier | Nürburgring | Club Golf Danmark | DCU | Mine campingvogne | Mine køretøjer | Navigation | Trailer | Pudset træhus | Links | Kontakt | Blog | Lov og Uorden | Site Map


Retur til indhold | Retur til hovedmenu